searchs Sites ac Select xo Lowerline Lsearchw Select r
searchn Meetinggoodlookingexposed e Lowerline D Dizer z Meetinggoodlookingexposed r Sites asearchesearchrsearchhc searche Select t Meetinggoodlookingexposed n
Dizer s Lowerline ar Meetinggoodlookingexposed h
S
l Select csearch Lowerline e Meetinggoodlookingexposed ectossearcha
isearche Select g searchel
ct Select x Dizer er Dizer hs Meetinggoodlookingexposed a Lowerline csearchesearche Sites rc Lowerline Meetinggoodlookingexposed Mesearcht Meetinggoodlookingexposed ng Lowerline oo Meetinggoodlookingexposed l Dizer okin Dizer e
p Sites s Lowerline d Meetinggoodlookingexposed Lowerline i Sites esearch Dizer Meetinggoodlookingexposed ie Lowerline Meetinggoodlookingexposed Select i Dizer e i Israel fra 2001 til 2004. De har en datter og en søn sammen.
Indholdsfortegnelse |
Rød-Larsen ledede den norske Fagbevægelses center for forskning, udredning og dokumentation (FAFO), som han var med til at grundlægge i 1981. FAFO var først en egen afdeling af LO, men blev efterhånden omorganiseret til Forskningsstiftelsen FAFO i 1993. Organisationen var ment at være en mødeplads for forskere, politikere, fagorganiserte og erhvervsfolk.
I slutningen af 80'erne blev FAFOs internationale engagement større. Terje Rød-Larsen flyttede til Kairo i 1989 da hans kone, UD-diplomaten Mona Juul, blev stationert på ambassaden der. I Mellemøsten udførte han i FAFO-regi en omfattende levevilkårsundersøgelse blandt palæstinenserne i Gaza, på Vestbredden og i Øst-Jerusalem. Dette førte ham nærmere i kontakt med personer som både havde relationer til israelske myndigheter og PLO, og Rød-Larsen brugte disse kontakter til at spille en vigtig rolle i de senere hemmelige forhandlingene som førte til en fredsaftale, og underskrivelsen af denne foran Det Hvide Hus i september 1993.
Samme år som fredsaftalen blev underskrevet, blev Terje Rød-Larsen ansat i Udenrigsministeriet som specialrådgiver i Mellemøsten-spørgsmål, med rang som ambassadør. Som nær medarbejder for udenrigsminister Johan Jørgen Holst var han med til at tilrettelægge Oslo-aftalen som i 1993 blev underskrevet mellem lederne for Israels regering og PLO. I 1994 blev han udnævnt til vicegeneralsekretær i FN og speciel koordinator for de palæstinske områder, og havde denne stilling fra juni 1994 til oktober 1996.
I oktober 1996 blev Rød-Larsen bedt, af Thorbjørn Jagland, om at lede et nyt planlægningsministerium i hans nye regering. Ved siden af Anne Holt som justitsminister var dette den største overraskelse i Jagland-regeringen. Forventningerne til Rød-Larsen som en central aktør i byggelsen af "Det norske hus" var meget høje, og han blev omtalt som "superministeren".
1. november 1996 skrev avisen Fiskaren en artikkel med titlen: "Planla fiasko i Finnmark", hvor avisen undersøgte Fideco-projektet som FAFO ved Gudmund Hernes og Terje Rød-Larsen havde været involveret i mod slutningen af 1980'erne. Dette blev begyndelsen på flere reportager om Terje Rød-Larsens fortid. Det kom frem at Rød-Larsen havde tjent 600.000 kroner på at sælge sine aktier i Fideco tilbage til Bird Technology AS, som han havde købt dem fra. Det blev rejst tvil om tidspunktet for det oprindelige aktiekøb, og om fortjenesten skyldtes at aktierne var steget i værdi eller om Rød-Larsen havde fået lov til at købe dem til underpris. Da skulle de 600.000 have været opført i selvangivelsen og beskattet.
Terje Rød-Larsen fortsatte med at være forsidehistorie i alle aviser, radioer og fjernsyn gennem hele november og primo december måned. Til sidst trak han sig, og sagde på pressekonferencen: "...Af hensyn til regeringens videre arbejde og min egen situation, har jeg på denne baggrund indleveret begæring om at gå af som minister..." - Terje Rød-Larsen var minister i kun 35 dage, fra 25. oktober til 29. november 1996.
4. marts 1997, besluttede Økokrim at give Rød-Larsen en bøde på kr. 50.000,- for urigtige eller ufuldstændige oplysninger i sin selvangivelse for 1986. Efter at have vurderet dette i seks uger, bestemte Rød-Larsen sig for at acceptere bøden på 50.000 kroner for "at spare familien og sig selv for ydderligere personlige og økonomiske belastninger". Han påpegede i en udtalelse at han ikke erkendte sig skyldig, og var uenig i Økokrims vurdering af skattesagen.
I januar 1998 udnævnte Regeringen Kjell Magne Bondevik I Rød-Larsen til ambassadør med ansvar for fredsforhandlingerne i mellemøsten. I efteråret 1999 blev han udnævnt til vicegeneralsekretær i FN, FNs specialkoordinator for fredsprocessen i Mellemøsten og generalsekretærens repræsentant overfor PLO og den palæstinensiske selvstyremyndighed.
Rød-Larsen var også involveret i forsøgene på at få afsluttet kampen i Libanon under de israelske angreb mod Hizbollah i Libanon i 2006.